Matematikidéer

Her finder du forskellige bud på, hvordan matematik kan integreres i hverdagen, uden at der skal nødvendigvis skal bruges pen og papir. De aktiviteter der er listet herunder vil være aktiviteter som egentlig slet ikke føles som matematik, men alligevel indeholder elementer som kræver matematisk kunnen, tankegang og eller problemløsning.

Spil som idé til matematik i hjemmet

Spil spil. Alle spil er glimrende til at lære matematik ved. Kortspil som 500, yatzy, skak, mikado og ellers spil, hvor der skal tænkes strategier eller tælles.

Det gælder ikke at spille Ludo på iPad’en eller 7 kabale på computeren. Spillet skal være analogt, både for at opnå et fælleskab omkring spillet, men også for at opnå en samtale om spillets elementer.

Når børn spiller spil opnår de en erfaring med og forståelse for begreberne chance, risiko og tilfældighed og bliver dermed også i stand til at handle kvalificeret i situationer der vedrører disse.

Ikke alle spil er baseret udelukkende på chance, risko og tilfældighed, men også på strategier. Børnene lærer at problemløse i forskellige situationer, men også at følge regler, som jo er en naturlig del af at indgå i et fælleskab i klassen eller på legepladsen, men også i situationer vedrørende matematik, hvor det er et krav at man kan følge visse matematiske regler/formler for at løse en given opgave.

Sidst, men ikke mindst lærer børn at vente på tur. Når ungerne sidder ved iPad’en er der generelt ingen ventetid, men det er der i et analogt spil. Ventetid oplever børnene også i skolen, hvor det ikke er muligt at alle taler på samme tid.

Matematik i naturen

Vejret tegner godt, så nu er det en oplagt mulighed at tage en tur ud i naturen.
Gå en tur i skoven og tal om hvor høje træerne er. Find det højeste træ og sammenlign højden med andre træer. Gad vide hvor mange små træer der skal til for, at det er ligeså højt som det højeste? Hvor mange år mon det tager et træ at vokse sig så højt? Hvor mange blade er der på træet?
Find et tykt træ og se om I som famile sammen kan nå omkring det. Hvor stor er omkredsen mon?
Se på forskellige blade og find spejlinger. Spil “mus” eller “kryds og bolle” med agern. Se på grankogler og undersøg talfølger i disse. I grandkogler kan man nemlig finde naturens talfølge – Fibonaccitalrækken! Mulighederne for at gå på opdagelse i matematikken i skoven er uendelige.

Matematik i byen

Gå ud i byen og se på de flotte bygninger. Snak om de former børnene ser. Er der former de ikke kender? Er der sammensatte former? Flade former? Rumlige former?
Har man god tid, kan man gå på bingojagt. Lav en enkel håndskreven spilleplade med forskellige former, som børnene skal finde, rundt på byens bygninger. Eller lad dem tælle hvor mange af hver de kan finde. På den måde er de også aktiverede mens der kigges på butikker. Total win win;-)

Fredagssnoller

Fredagshyggen kan sagtens blive arrangeret med et tvist af matematik. Send ungerne afsted med et beløb i kontanter, og bed dem om selv at administrer indkøbene. Der er ingen børn, der ønsker at stå ved kassen og ikke have penge nok, så derfor skal de små regnemaskiner igang. Hvis chipsene koster 9.95, hvad skal jeg så runde op til? Hvis jeg nu køber en mindre pose af denne, så kan der blive råd til en ekstra chokoladebar. Det er en virkelig god øvelse for børn, selv at gå til det lokale supermarked og få lov til at betale. Udover at skulel få pengene til at slå til, er der også en øvelse i at finde ud af pengenes værdi. Mange børn i dag ser ikke kontanter, da vi voksne jo mere og mere tyer til kortbetalinger.

En god gammeldaws

Når vejret tegner godt og der måske er en forlænget weekend i sigte, kan det være, at der bliver lidt ekstra tid til at spise en is sammen? Når der skal vælges is, er der rig lejlighed til at få puttet lidt matematik ind i valget – helt uden at man lægger mærke til det.
Hvor mange forskellige is er der at vælge imellem, hvor mange er der, der koster under 20 kr.? Hvad koster det at købe is til hele familien. Hvor mange mulige kombinationer er der af is til et bestemt beløb? Hvis der er mulighed for gammeldaws isvaffel, så er det oplagt at snakke lidt kombinatorik, for hvor mange muligheder er der egentlig for at lave en is med 3 kugler? Hvor mange muligheder for 2 kugler osv.? Der er i valget af is en hel masse matematik, som man kan snakke om, så det er bare at komme afsted ud til de lokale iskiosker.

En tur på legepladsen

En tur på legepladsen kan også give anledning til en snak om matematik. En snak om tid, er oplagt. Hvor lang tid tager det at gå/cykle til legepladsen? Hvilken hastighed bevæger I jer med? Lav legepladsen om til en forhindringsbane og tag tid på, hvor hurtig banen kan gennemføres? Hvor meget hurtigere/langsommere er de enkelte forsøg i forhold til hinanden. Hvor højt gynger man, når man gynger helt op til skyerne?

Matematisk højtlæsning

Hvis vejret tegner til at blive regn og blæst, så derfor er der en god mulighed for at gå på biblioteket og låne en bog. En rigtig god matematikbog I kan låne er ”En dag uden tal” af Astrid Fjendbo. Bogen er en højtlæsningsbog som handler en meget mærkelig dag, som Otte oplever. Bogen giver en god anledning til at snakke om, hvor det er vigtigt at kunne matematik og hvorfor matematik er en uundgåelig medspiller i vores hverdag. For forestil dig lige at skulle bage en kage uden mængde angivelser i opskriften, eller at skulle med en bus uden at kende tid, sted eller nummer på bussen.

Når I nu er på biblioteket, kan I jo lige så godt benytte lejligheden til at lave noget matematik, for gade vide hvor mange bøger der egentlig er på sådan et bibliotek? Hvordan kan man finde ud af det på en smart måde?

MicroBit eller UltraBit

Hvorfor ikke gøre skærmtid til kvalitetstid.
Brug tid på at lære at kode. Det kan være, at den gamle MicroBit skal findes frem, måske har I mod på at springe ud i Scratch. Måske har I noget LEGO Mindstorm til at stå eller det kan være, I er heldige at have adgang til CoSpaces. Mulighederne er mange for at gå i gang med kodningen – og det er slet ikke så svært som det måske lyder. Det er egentlig bare at springe ud i det og det er enormt motiverende for store og små at se, at man er lykkedes med at få en figur til at bevæge sig.

Block-kodning kan man finde mange vejledninger til på Youtube. Har dit barn adgang til SkoleTube, gennem skole, så findes der flere gode vejledninger her til, hvordan CoSpaces virker. Heldigvis kan man ikke gøre noget forkert – det er blot at springe ud i det.

MicroBit eller UltraBit kan man finde vejledninger til her: https://www.dr.dk/skole/ultrabit

Lommepenge

Da børn ikke længere bliver belønnet med lommepenge, i form af kontanter, er der stor bekymring for børnenes økonomiske sans.

Kontanterne forsvinder langsomt, og det er for mig at se virkelig ærgerligt, især set med matematikbrillerne på. Det at have en sparegris/bøsse er der virkelig god og megen læring i. Det at tælle grisens indhold, ind imellem, ved at stakke mønter i 10 10’ere, 20 5’ere osv. for at gøre tællingen overskuelig er virkelig en god, lærerig og givende aktivitet. Den medfølgende snak om, hvor meget der er i grisen, og hvor meget der evt. mangler for, at der er sparet nok op er det rene guf, ikke kun matematisk, men også som en økonomisk opdragelse til senere i livet.
Måske har I en sparegris, som I allerede bruger, ellers vil jeg opfordre til, at I anskaffer en, som der så kan puttes en skilling i fra tid til anden. Det kan jo være, at der skal spares lommepenge sammen til ferien, noget legetøj, LEGO eller noget helt andet.

Hulebyggeri

Hvis metrologerne lover bedre vejr, i den nærmeste fremtid, så kan hulebyggeriet foregå ude, men i regnvejr er en hule inde altså også hyggeligt (fylder bare så pokkers meget).
Hvorfor så bygge hule og hvad har det med matematik at gøre. Jo, hulebyggeriet byder på mange problemstillinger, som kan bruges i matematikken også. Design, hvordan skal hulen se ud? Hvordan bliver den helt tæt? Hvilken størrelse skal den have og hvordan måles det op?
Min søn havde en fest med at bygge hule i sin sommerferie og endte desuden med at overnatte i hulen i haven. Jeg var helt betaget af hans fremgangsmåde og problemløsning, bl.a. brugte han sig selv som målestok for, hvor stor hulen skulle være. Desuden kom han til at arbejde med temperaturer, da han valgte at sove i hulen. Vi havde fortalt, at der kun ville blive 14 grader, men det mente han ikke var et problem, men kl. 6 næste morgen var det alligevel blevet for koldt og han gik ind i sin egen seng. Dagen efter ville han igen sove derude, men da han spurgte Google om nattens temperatur lød svaret 12-13 grader, hvilket han så kunne konkludere ville blive for koldt, da han jo havde frosset ved 14 grader.

På æblerov

Efter en tid med megen blæst er der utrolig mange nedfaldne æbler, hvilket er vildt ærgerligt. De æbler (og selvfølgelig andre æbler) kan man få glæde af på flere måder, herunder på en matematisk måde, for hvorfor ikke få ryddet op i haven, stoppe madspild og arbejde med matematikken på én gang.

Ved at samle æblerne ind kan der nemlig blive produceret både æblesirup og æblegrød.
Æblerne samles og vejes, vaskes og de værste steder skæres væk. Skræl og kernehus (ikke blomst og stilk) samles i én gryde, mens det gode frugtkød samles i en anden. Vej nu den rene frugt og brug ca. 2 spsk. vand pr. 750 g. Lad æblerne koge møre og tilsæt evt. vaniljekort og sukker efter smag. Koger æblerne ikke helt ud, kan man bruge en kartoffelmoser til at gøre grøden mere jævn.
Til siruppen: Skræller og kernehus dækkes med vand og koger møre i ca. 20 min – det kommer sig ikke så nøje. Væsken sies fra og opmåles da der skal blandes sukker i væsken i forholdet 2:1 eks. 1 l væske = 500 g sukker. Koges i ca. 10 min. inden der tilsættes vaniljekorn efter smag – koges herefter til den er klar og har den ønskede konsistens. Pas på den ikke koger så længe den bliver til gelé…
Begiver I jer ud i dette, arbejdes der både med vægt, l, dl, forholdsregning samt overslag over passende kogetid.
Altså både et stop for madspild og matematik på én gang, what’s not to like.

Pizzamatematik

Pizzamatematik. Hvem kan ikke lide pizza. De er både sjove at lave og lækre at spise. Hjemmelavet pizza er en oplagt måde at få ungerne i køkkenet på. Hvis de er små, kan de hjælpe med at fordele fyldet, mens de større børn også kan hjælpe med dejen.
En pizza kan fyldes med alverdens godt fra køleskabet og køkkenhaven, så her er desuden en oplagt mulighed for at få tømt køleskabet.
Når pizzaerne skal fyldes er det oplagt at snakke om forskellige kombinationer af fyld, men også en mulighed for at snakke om brøker el. pizzaregning. Hvad med at lave en pizza, hvor 1/4 er med skinke, 1/2 med pepperoni og den sidste 1/4 er med grønt. Find selv på flere måder at fordele fyldet på.
Når pizzaen så skal slices, kan man igen snakket om brøker, for skal den deles i 8/8 el. 6/6 eller noget helt andet? Hvordan er det mon lettest at slice en pizza?

Plat eller krone

Hvad er sandsynligheden for…? Denne matematikidé går ud på at snakke sandsynlighed vha. plat og krone, for hvad er sandsynligheden for at vinde, når man satser på krone eller hvad med plat?
Prøv at sætte nogle ting på spil. Plat for chips til fredagsslik, krone for slik. Plat for kartofler, krone for ris. Plat for cykeltur, krone for gå-tur osv. Ved ta lave forsøg med sandsynlighed får man nogle gode snakke om, hvad det er smartest at satse på.
God fornøjelse med at lade tilfældighederne råde:-)

På skattejagt i køkkenet

Prøv at arrangere en skattejagt i køkkenet, hvor I bruger matematik til at finde skatten! Giv ledetråde baseret på ting i køkkenet – for eksempel:

“Find en genstand, der vejer cirka 500 gram.”
“Hent tre forskellige genstande, der tilsammen vejer omkring 1 kilo.”
“Find noget, der er dobbelt så langt som din hånd.”
Mens der ledes, kan I tale om begreber som vægt, længde, former og antal. Måske kan I ved samme lejlighed få ryddet op i køkkenskabene:-)

“Bord dæk dig”

Hvorfor ikke arbejde med matematik mens der dækkes bord.
Når I skal dækkebord til et måltidet, kan I passende tale om symmetri. Hvordan kan vi dække bordet, så det er symmetrisk? Hvis der er fire personer, skal hver person have en tallerken, gaffel og glas, men hvad hvis vi er flere? Dette kan udvides med at måle afstand mellem tingene, lave bordpynt og evt. udvides med servietfoldning som jo er en slags origami.

I samme omgang kan I læse Brd. Grimms eventyr “Bord dæk dig”, ikke fordi det som sådan har med matematik at gøre, men fordi det er hyggeligt😉

På troldejagt

En tur på troldejagt kan måske være en mulighed, der hvor I bor.

Her er der taget udgangspunkt i Thomas Dambos trold Helle Haltben, som findes ved Hald i nærheden af Skive. Trolden er lavet sådan, at man har muligheden for at overnatte i Helles ben, hvis man tør🫣
Hvor meget større er Helle mon end mig? Hvor tung tror du den er? Hvad med Helles negle?
Disse og flere spørgsmål er værd at stille på troldejagten.
God jagt.

På tilbudsjagt

Der er rigtig mange ting på tilbud/udsalg i butikkerne. Eks. kan man lige nu spare 30 % på sæsonvarer i mange butikker. Ligeledes er der butikker som kører med “spar 25 % på hele butikken”. Men hvordan er det nu lige, at man finder frem til, hvad den kasse med eks. Lego koster nu? Eller hvad med det spil som jeg kan få 30 % rabat på. At snakke med børnene om smarte metoder til at komme frem til resultatet, gavner dem også i det daglige arbejde med matematikken, da det giver nogle gode og fornuftige strategier.
Det er de færreste der står og ganger med 0,25 i butikkerne. I stedet finder man halvdelen af halvdelen, når man trækker 25 % fra. At finde frem til 30 % kræver at man både kan dele med 10 og derefter gange resultatet med 3, men på den måde får man også øvet en masse matematik og ikke mindst bliver matematikken relevant.

Byggestil

Brug legoklodser, perler eller tegninger til at lave gentagende mønstre. I kan skiftes til at lave et mønster, som den anden skal fortsætte. Dette er en sjov måde at introducere mønstre og forudsigelser på, samtidig med at det træner logik og sekvenser.
Har man mod på det eller skal udfordringerne være lidt større så kan man finde perlevæven frem. Har man ikke en perlevæv kan man også sagtens væve fine armbånd med HAMA-perler. Surf en tur rundt på Pinterest, lav eks. en søgning på “woven bead HAMA”.

“Hvad du ønsker skal du få”

Måske er det ved at være tid til at skrive ønskeseddel. Find ud af, hvormange eksemplarer ønskesedlen skal laves i og lav ønskesedlen ud fra et budget, så Moster Oda ikke får en ønskeseddel med ønsker, som kræver den helt store lottogevinst. Prøv også at finde ud af, hvordan man evt. kan kombinere forskellige ønsker, så det giver et bestemt beløb (de fleste familier har klare aftaler om budget for julegavekøb). I samme anledning kunne det være en god idé at finde ud af, om der mon er noget man selv vil til at spare sammen til og i den forbindelse finde ud af, hvor lang tid der går inden der er sparet op.